| Arbejde med bevidste teknikker > Kort om SMARTØF |
SMARTØF
Ved at studere folk, som er rigtig gode til at opstille og nå deres mål,
er man nået frem til, at det kan være hensigtsmæssigt at formulere
målet ud fra bogstaverne i SMARTØF.
Dette betyder:
S = Specifikt
Den erkendelse, som du er nået frem, skal nu omsættes til noget
konkret. Hvis du er nået frem til, at der skal til at ske noget nyt i
dit liv, skal du her præcisere, hvad det faktuelt er. Er det er nyt arbejde,
som du tænker på og i givet fald hvilket? Er det nye, at du vil fordybe
dig i livets spirituelle side, og at du vil læse nogle bestemte bøger
om det? Er det nye, at du vil flytte til et bestemt sted?
M = Målbart
Hvis du vil være sikker på, at du når dit mål, må
du have et bevis for det. Hvis det er et nyt arbejde, du vil have, så
kan dit bevis være, at du får det. Hvis du vil fordybe dig i livets
spirituelle side, kan dit bevis være, at du kommer til at mærke
en større ro. Hvis du vil flytte til et bestemt sted, kan beviset være,
at du står i din nye stue.
A = Attraktivt
Overvej om målet er tilstrækkelig attraktivt til, at du vil forfølge det.
R = Realistisk
Har du en realistisk mulighed for at nå det satte mål? Har du den
tid og de ressourcer, der skal til?
Begrænser du dig selv? Tænk på, at vi ofte kan mere, end vi umiddelbart
tror!
T = Tidsbestemt
Hvornår vil du nå dit mål? Er det om en uge, 14 dage, 1 måned,
et år, flere år?
Det kan måske være praktisk at dele dit mål op i delmål og så sætte tid på, hvornår delmålene skal være nået.
Ø = Økologisk
Økologisk betyder i denne forbindelse, at dit mål skal være
rigtigt for dig og ses i forhold din samlede livssituation. Overvej f.eks. om
det satte mål er i konflikt med nogle af dine andre mål og dine
værdier.
F = Formuleret positivt
Formulér dit mål, så det er efterstræbelsesværdigt.
Lad være med at bruge negativt ladede ord. Sig hvad du vil i stedet for,
hvad du ikke vil.